søndag den 11. september 2011

mit liv på United Makeup Academy...


Mia laver demo på prep af huden

Der øves

Nicci laver demo af Bobbi Brown application teknik

 Jeg fik for et lille år siden anbefalet dette kursus af en veninde og gik straks ind på deres hjemmeside, som med det samme fangede min interesse. Efter nogle overvejelser, besluttede jeg at tilmelde mig kurset med start d. 15 aug. Derefter ringede Nicci til mig og vi aftalte en tid til en samtale. 
Mine forventninger til kurset var høje. Jeg vidste fra start, at Special Effects, masker, teater makeup etc. ikke var den vej jeg ville, så derfor virkede dette kursus perfekt til mig. 
Til samtalen fandt jeg så ud af, det var perfekt til mig. Beauty, alle teknikker og en opdateret måde at arbejde med makeup var en del af kursets garantier. Efter samtalen bad Nicci mig overveje, om jeg var klar til en branche, hvor man skal investere en masse tid til ens egen fremtid og forretning som bl.a. indebærer gratis arbejde. Dagen efter ringede jeg og takkede ja. Lad mig starte på det kursus som åbner døre.
Skolen ligger på Frederiksberg og undervisningen foregår i et lækkert stort rum, med masser af lys og højt til luftet. Et sted man sagtens kan holde ud at være i 8 uger.
Første dag var lige på og hårdt, som man også havde forventet. Vi mødte vores to andre lærer udover Nicci; Mia og Line. Stemningen var fra starten god og man kunne mærke, Nicci havde gjort sig umage med at udvælge elever til hendes hold. I grove træk foregår undervisningen sådan, at vi har læst noget til den pågældende dag, så gennemgår vi det, der bliver lavet en demo og så øver vi på hinanden eller nogle gange modeller. Dette varierer en smule.
Tiden er gået stærkt og vi er nu halvvejs. Og hvor har vi lært meget. Ja, vi har faktisk lært alle teknikker, hvad angår makeup, så nu er det bare at øve, øve, øve. Man kan tydeligt mærke, at vi alle har rykket os og samtidig blevet markant dygtigere, men i denne uge har vi også fået mere selvtillid.
Mine forventninger er indtil videre blevet indfriet. Og mere til, bl.a. fordi det hold jeg går på et helt fantastisk. Vi har kagedag om torsdagen og i denne uge var vi også ude sammen fredag. Igen stor ros til Nicci for at sætte et hold på 10 piger så godt sammen.
Jeg vil gerne dele mit liv på UMA med Jer, derfor vil jeg løbende til at fortælle om kursets sidste fire uger.
Hvis der er nogle spørgsmål mht. kurset tjek hjemmesiden http://www.unitedmakeupacademy.com/ eller skriv til mig.

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hej Tanja - hvor er det skønt at læse om dit liv på UMA. Jeg skal måske selv gå der i oktober så derfor er det ret interessant med en lille forsmag ;-). Hvor gamle er eleverne på skolen - for jeg er kun 19, så det bekymrer mig lidt om de øvrige elever er mere erfarne.
    Tak for en god blog :-)
    Hilsen Emilie

    SvarSlet